Gå til hovedindhold

indianerridning

Et tilbud til børn og og unge i alderen 8 til 14 år.
Til indianer ridning lærer børnene at skabe en forbindelse til hesten, som gør dem trygge ved samværet med det store dyr, og igennem leg og træning i kropsbevidsthed, lærer børnene at kommunikere med hestene på en ligeværdig måde.
Hvert barn får deres egen hest, som vi bruger tid på at lære at kende, forstå dens kommunikation og signaler, og blive trygge herved.
Vi betragter hesten som et ligeværdigt væsen, man igennem respekt, tydelig og rolig kommunikation bliver rigtig dygtig til at samarbejde med.
Udover samværet med hestene prioriterer vi også fællesskabet og hyggen med de andre omkring hestene.
Hestene rides bidløst og til en start uden sadel. Det har til formål at skærpe barnets motorik og kropsbevidsthed, hvilket lærer dem at forbinde sig til og hvile i egen krop. Dette er til stor hjælp for barnet i situationer, hvor de skal sætte sunde grænser og  regulere deres eget nervesystem.

Hvor foregår det?

Forløbet foregår på Slettebjerggård Ridecenter i Hundested. Undervisningen foregår udenfor på folden, på udendørs ridebane og i skoven.

Det er muligt at få undervisning hverdage om eftermiddagen og weekender om formiddagen alt efter, hvad der er hold til.

Ved interesse kontakt Maria på tel: 50568818 for information om mulige tider m.m.

Pris

Tilmelding foregår via Hundested Rideklub. Prisen er 1.100,- kr. pr. måned + indmeldingsgebyr.
Første gang er et prøvebesøg, som betales direkte til Guidet af heste prisen er: 250,- kr. Derefter betales der igennem Hundested Rideklub.
Go beyond simple links with powerful features designed for creators.